Som det fremgår af Pia Tafdrups poetik, Over vandet går jeg, er hendes digtning åndsbeslægtet med strømninger som romantik, symbolisme og surrealisme, der alle - på hver deres måde - forsøger at overvinde den materialistiske verdensopfattelse, der fulgte i kølvandet på oplysning, naturalisme og positivisme. Digteren bliver opfattet som en profet, der kan se dybere end rationaliteten formår. I nærværende foredrag vil jeg udforske den traditionslinje, der leder frem til Pia Tafdrups digtning. Desuden vil jeg give eksempler på, hvordan hendes digtning virkeliggør det genfortryllende poetologiske program.

I mit oplæg vil jeg analysere Solvejs Balle roman Om udregning af rumfang (bind I-V, 2020-2023) i lyset af økokritik og især Bruno Latours og Donna Haraways teorier. Om udregning af rumfang er en spekulativ fortælling der handler om tidens relativitet og menneskets tidsfornemmelse, forfald, ændringer og erindringer men også om mennesket der lever af Jorden, sætter spor på Jorden og bruger af Jordens ressourcer, men pludselig får mulighed for at slette sine spor, undgå fejl, forebygge ulykker, genoplive gode øjeblikke, eksperimentere, tilegne sig viden og lade tiden gå uden at skulle bekymre sig om finansiering eller penge. Hovedkaraktererne i bogen lever et liv der foregår hinsides kapitalismen – men er dog altid forbundet med Jorden og forskellige jordiske relationer. I mit oplæg vil jeg vise hvordan romanen kan læses i lyset af Latours og Haraways teorier som en spekulativ fortælling der byder på refleksioner om hvordan vi kan blive i besværet sammen med andre jordiske væsener.

Den artificiell intelligensen har i ökat utsträckning börjat nästla sig in i litteraturen, inte bara som hjälpmedel vid skrivande utan även skapare av från grunden genererade texter. I detta föredrag analyserar jag ChatGPTs kompetens i förhållande till svensk litteratur med hänsyn till litterära genrer och stilar, och diskuterar i vilken utsträckning AI kan användas som ett redskap i litterära studier, särskilt för studerande med svenska som andraspråk.

Kunsthistorikerne Mette Kia Krabbe Meyer og Ann-Sofie Gremaud dykker ned i den danske kunsthistorie for at lade sig filtre ind i hår: afklippet hår fra elskede personer, fletninger, afrohår og lange sort hår der vælter ud på uventede steder. I deres præsentation vil de se på hvordan hår har spillet forskellige roller i dansk visuel kultur. Mette Kia kommer til at dykke ned i Det Kongelige Biblioteks arkiver med ældre fotografier, for her finder vi eksempler på, hvilken rolle hår har spillet. Ann-Sofie ser nærmere på den politiske rolle som hår spiller i samtidskunstværker, der handler om den danske kolonihistorie. Hun trækker værker frem af dansk-afrocaribiske Jeanette Ehlers og grønlandske Julie Edel-Hardenberg. Begge kunstnere lader hår filtre og sno sig ind i den smertefulde fortid og nutid som den koloniale erfaring er