Hugvísindaþing 2026

Í Odda 105, föstudaginn 13. mars kl. 13:15-14:45.

Í málstofunni verður sjónum beint að áhrifum póst-húmanískra kenninga og nýju efnishyggjunnar á danskar samnútímabókmenntir en líka hvernig megi lesa eldri verk í því samhengi. Jane Bennett opnar augu okkar fyrir eðlislægum krafti hlutanna (agency of things), Donna Haraway og Bruno Latour kenna okkur að dvelja á skapandi hátt í vandanum þegar kemur að samskiptum okkar við aðrar jarðneskar verur eða gerendur og Astrida Neimanis minnir okkur á tengsl okkar við vatn, bæði innan og utan líkamans.  Það sem þessir fræðimenn eiga sameiginlegt er tilraun til að brjóta niður ríkjandi stigveldi milli manns og náttúru, endurhugsa samband manns og umhverfis og beina sjónum að þeim flóknu jarðnesku tengslum sem við erum hluti af. Í málstofunni verður fjallað um hvernig slík hugsun getur auðveldað okkur að bregðast við umhverfiskreppu samtímans og horfast í augu við loftslagsbreytingar, og um leið varpað ljósi á bæði ný og gömul bókmenntaverk þar sem jarðnesk tengsl og samband manns og umhverfis er í forgrunni. Í málstöfunni verður fjallað um verkið Jærnet eftir Harald Kidde frá árinu 1918, ljóðabókina Cinderella eftir Marianne Larsen frá 1974 og skáldsögur og ljóð Theis Ørntoft frá árunum 2014-2023.

Málstofan fer fram á dönsku. Jacob Ølgaard Nyboe skipulagði málstofuna.

 Fyrirlestrar

Marianne Larsens tidlige poesi er blevet beskrevet som et eksempel på ”1970’ernes rødstrømpepoesi”, men hendes politiske digte er samtidig blevet set som ”så meget mere end det” (Schnack 2017). Denne periode i Larsens digtning er også blevet karakteriseret ved at ”det politiske bliver lagt ind i det sansede” (Schnack 2017). I dette foredrag ser jeg nærmere på denne balancegang mellem det politiske og det sansede i digtsamlingen Cinderella (1974).

Samfundskritikken som kommer til udtryk i Larsens tidsprægede rødstrømpepoesi, kommer jeg til at nuancere i analysen af digtene, hvor der kan spores en kompleks, underliggende billeddannelse. Jeg kommer til at vise at det feministiske bunder i en for sin tid progressiv tankegang som finder udtryk i et meget rigt billedsprog. Denne fremadsynede feministiske tænkning i kombination med et originalt og kreativt billedsprog er det som løfter digtsamlingen ud over den tidstypiske politiske digtning, og gør Marianne Larsen til en digter som altid har været foran sin tid. Undervejs vil jeg inddrage Donna Haraways teoretisering af cyborg-begrebet og Astrida Neimanis hydrofeminisme for at demonstrere Larsens synske synkronicitet med feministiske tanker som først formuleres teoretisk et eller flere årtier senere.

Theis Ørntoft (f. 1984) er en dansk forfatter, kendt for sine økokritiske digte, især digtsamlingen Digte 2014, og romanerne Solar (2018), Jordisk (2023), Habitat (2025). Ørntoft blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for Jordisk og fik EU-prisen for litteratur (European Union Prize for Literature) i 2024.

Jordisk er en slægtsroman om fire generationer, der lever et liv på en skadet Jord og alle på en eller anden måde er nødt til at gentænke sine relationer til andre mennesker, og hvordan deres liv i hverdagen hænger sammen med Jordens ressourcer og er sammenflettet med andre jordiske aktører. Romanen handler om kapitalisme og klimakrise, alternative levemåder, sammenfiltrede jordiske væsener og jordforbundethed.

I mit oplæg vil jeg lægge vægt på at vise, hvordan Ørntoft relaterer til og bruger posthumanistiske teorier om jordisk forbundethed og relationer i romanen. Jeg ser især på, hvordan romanen kan forstås og fortolkes i lyset af Bruno Latours og især Donna Haraways teorier, og hvordan romanen går i dialog med teorierne og på den måde både kaster et interessant perspektiv på teorierne og viser, hvordan filosofiske begreber kan virke i praksis. I denne sammenhæng sætter jeg særlig fokus på, hvordan Ørntoft arbejder med Donna Haraways begreber om sammenfletninger og snorefigurer og hendes teori om at blive i besværet. 

I anledning af genudgivelsen af Kiddes Jærnet (1918) skriver Knud Bjarne Gjesing (1990) følgende: ”Men skønt Jærnet således oftest er blevet stående i tavs utilnærmelighed, er der samtidig udbredt enighed om, at det drejer sig om et af de betydeligste - eller i hvert fald besynderligste - værker i nyere dansk og måske også europæisk litteratur”. Citatet vidner om, at romanen til trods for en udbredt anerkendelse af ambition og stilistiske ekvilibrisme kun er blevet tildelt begrænset opmærksomhed. Jeg ønsker således at genrejse, hvad man kunne kalde en overset klassiker i dansk litteratur.

Undersøgelsens vil vise, hvordan både hovedpersonens og lokalsamfundets udvikling i romanen er tæt knyttet til landskabet og dets jernressourcer. Jeg demonstrerer, hvordan der udspiller sig en gensidig påvirkning, hvor menneskene betvinger sig landskabet i bestræbelsen på personlig berigelse, mens jernet virker tilbage på dem med sin egen lovmæssighed, der på en måde gør menneskene til de betvungne.  

Teoretisk vil jeg trække på Jane Bennett (2010), hvis idéer om Thing-Power og materialitetens egen agens vil indgå i analysen af, hvordan jernet påvirker omgivelserne. Bennetts assemblage-begreb vil desuden blive inddraget for at belyse den komplekse natur af beslutnings- og kausalitetsprocesserne i værket.

Omtalt litteratur: 

Bennett, Jane: Vibrant Matter. A political Ecology of Things, Duke University Press, 2010

Gjesing, Knud Bjarne: ”Jernets århundrede”, Bogens Verden, 1990.

Kidde, Harald: Jærnet: Roman om Järnbäraland, DSL/Borgen, 1990 (1918).
Share